sitemap

    

Det er arkiverne fx
interesserede i:

- Foreningsarkiver
- Fotos og film
- Erindringer

  

Når du afleverer materiale til et SLA-arkiv, vil du blive bedt om at udfylde en formular, der fastsætter regler for, hvordan - og hvornår - materialet siden kan benyttes

   
    
     

    

 

Om at aflevere

   

Når et materiale er blevet modtaget af et arkiv, bliver det pakket i specielle arkivkasser, som giver de bedste muligheder for bevaring. Materialet bliver også registeret, så interesserede kan finde frem til det ... også om 100 eller 200 år.
  

Ingen har pligt til at aflevere materiale til lokalarkivernes samlinger. Derfor er bevaringen af de dokumenter, der kan skrive lokalsamfundets historie,  afhængig af, at såvel private som firmaer  og foreninger tilbyder materiale til arkiverne
 
Hvis man kommer i besiddelse af arkivalier, fotos etc. - fx ved oprydning, nedlæggelse af foreninger, ordning af dødsbo etc. bør man aldrig smide dem væk, før man har spurgt et arkiv, om materialet har interesse.

Aflevering til lokal-, stads- og kommunearkiver
I dag består samlingerne på lokal-, stads- og kommunearkiver bl.a. af materiale, som er afleveret fra private. Det kan være fotoalbums, papirer og protokoller fra nedlagte foreninger, erindringer og lignende.
Det er svært at vide, hvad der kan have interesse om fx 100 år. Derfor er det bedre at spørge arkivet en gang for meget end en gang for lidt.
 
Via vejviseren på denne site, kan du finde frem til et seriøst arbejdende lokalarkiv, der ligger i dit område, eller dækker den region, du har materiale fra. 

Hvis arkivet dér mener, at materialet i virkeligheden hører til i et andet arkivs område, vil de formidle kontakten videre. Henvendelse til et arkiv, der er organiseret i SLA, giver sikkerhed for, at det du afleverer, bliver behandlet, registereret og udlånt efter bestemte, ensartede regler.