| |
 |
|
Fotokopier
kan tages på de fleste arkiver mod betaling, dog er
visse arkivalier undtaget fra kopiering.
|
Hvis du ikke har mulighed for at besøge
lokalarkivet, fx. på grund af afstand eller ubekvem
åbningstid, har du mulighed for at låne til et andet
godkendt arkiv eller bibliotek
Et arkiv, eller bibliotek der opfylder kriterierne for at
låne fra Rigsarkivet eller Landsarkiverne kan også låne
fra et lokalarkiv. Sådanne institutioner skal bla. være i
besiddelse af en brandbox og en overvåget læsesal, hvor
arkivalierne benyttes.
Ikke alt udlånes
Som bruger må man være opmærksom på, at det ikke er alle
arkivalier, der kan udlånes. Hvis materialet i særligt
dårlig stand eller hvis det er ved at blive registreret,
vil det ikke kunne udlånes. Arkivalier, som bruges meget
ofte i lokalområdet lånes heller ikke ud. Det ville jo
betyde, at mange brugere kom til at gå forgæves på
arkivet.
Betaling for forsendelse
Hvis du skal låne arkivalier, eller evt. mikrofilm vil
mange arkiver opkræve forsendelsesomkostningerne samt et
emballagegebyr.Det er vigtigt at arkivalier der skal sendes
er pakket sådan, at de ikke bliver beskadiget. Det vil
blandt andet sige, at der benyttes specielle pap- skum- og
papirtyper, der ikke indeholder stoffer, som er skadelige
for arkivmaterialerne. Selve forsendelsen skal også ske på
betryggende måde, fx. som rekomanderet værdipakke.
Kopiering
Der er som regel mulighed for at få xerokopier af løse,
alment tilgængelige arkivalier, og her ligger priserne
omkring 1-10 kr. pr. kopi, alt efter formatet. Det er
desværre ikke alle arkivalier, der må kopieres. Ting der
er skrøbelige, forsynet med laksegl, eller er bundet ind,
fx. protokoller, er undtaget fra kopiering. Det kan vare
både 10, 20 eller endnu flere år, før skaden kan ses. Men
arkivalierne skulle jo gerne kunne holde i århundreder, til
glæde for fremtidens brugere. Arkivalier der er for
skrøbelige til at kopieres kan evt. affotograferes mod
betaling, hvis arkivet har faciliteter til det.
Service
Generelt må man regne med at betale for nogle af arkivernes
ydelser. Almindelig hjælp til selvhjælp er gratis,
og det er ligeledes gratis at sidde på læsesalen.
De fleste arkiver vil foretage fx. enkelte opslag i en
kirkebog uden beregning, hvis du fx bor langt fra arkivet.
Men hvis du ønsker, at et arkiv skal gennemføre
undersøgelser for dig, udføre transskriberingsopgaver m.m.
kan du ikke regne med, at dette vil blive gjort uden
honorar.
I øvrigt har mange lokalarkiver kontakt til
kompetente privatpersoner, som mod honorar ville kunne
påtage sig forskellige undersøgelser, herunder vdr.
slægtsforskning.
|