sitemap

    

Hvis du ikke har prøvet at slægtsforske før, er det en god ide at orientere sig i net- håndbogen På 
Sporet af Slægten
  

   

Lokalarkiver i SLA følger samme tilgængelighedsregler som de statslige arkiver. dvs. 75 år for personfølsomme oplysninger og 20 år for almindelige arkivalier. 

   

    
     

    

 

Find dine rødder

   

Bl.a. lokalarkivernes ofte store samlinger af gamle aviser kan få egens lokalbefolkning til at træde - næsten lyslevende - frem af siderne.

Alle har en slægt og alle har forfædre og formødre. derfor kan alle også gå i gang med slægtsforskning. Lokalarkivet kan bl.a. hjælpe dig med at sætte "kød" på forfædrenes liv og færden

På lokalarkiverne kan slægtsforskeren i reglen finde kopier af folketællinger og kirkebøger fra lokalområdet. Originalerne findes i de statslige arkiver og afleveres ikke til lokalarkiver.

Den lokale styrke
Men netop fordi lokalarkivernes samlinger er så lokale, har slægtsforskeren her mulighed for at finde frem til en lang række oplysninger, som ikke ville komme for dagen kun med brug af fx kirkebøger og folketællinger. Ved brug af fx aviser, fotosamling etc. kan slægtsforskeren få et meget mere nuanceret indblik i sine forfædres liv.  Desuden bør man være opmærksom på, om det lokale arkiv er et kommunearkiv, og derfor opbevarer fx  sager vdr. alderdomsunderstøttelse, socialhjælp etc. 

Fotos og erindringer
Mange lokalarkiver har omfattende samlinger af fotos, der kan hjælpe slægtsforskeren. Selvom der måske ikke er billeder af slægtsmedlemmer, kan det ofte lykkes at finde fotos af lokale steder m.m. således som disse så ud på forfædrenes tid. På samme måde kan erindringssamlinger være nyttige, også selvom om de måske ikke stammer fra netop den egne slægts medlemmer.