Topbillede SLA
 
Forside > Nyheder > CopyDan-aftalen 
Print siden Print Læs siden op Læs siden op
CopyDan-aftalen
Kære Arkiver

I februar 2015 - få dage før præsentationen af Arkiv.dk - faldt CopyDan-aftalen på plads og åbnede dermed for, at arkiverne allerede fra Arkiv.dk's lancering kunne vise alle billeder her, uden at tænke på ophavsretten.

Selve underskrivelsen af aftalen har dog trukket ud, da Kulturstyrelsen først skulle have en række interne forhandlinger, om de ville stå for at administrere ordningen på kulturinstitutionernes vegne, og sidenhen forhandlinger med CopyDan Billedkunst, om hvordan aftalen rent praktisk skulle administreres.

De sidste aftaler er nu ved at falde på plads, og samtidig er det blevet tid til at opkræve CopyDan-gebyret for 2015. Det var oprindeligt aftalt med CopyDan Billedkunst tilbage i februar 2015, at der skulle betales 12 øre pr. billede for 2015, men vi har nu forhandlet os frem til en rabat, så vi for 2015 kun skal betale 10 øre pr. billede.

CopyDan-gebyret vil blive opkrævet med Arkibaslicensen, som vi påbegynder faktureringen af i februar. I forhold til fakturering af kommunelicensen, hvor der ofte faktureres flere arkiver på en regning, så vil vi udspecificere, hvor mange billeder hvert arkiv skal betale for. Såfremt der er arkiver under kommunelicensen, som ønsker en separat regning sendt direkte til arkivet, så hører vi meget gerne fra jer senest torsdag den 4. februar med information om, hvilket arkiv det drejer sig om, og med en mailadresse, som fakturaen skal sendes til.

Vi opkræver gebyret på baggrund af tal trukket ud fra Arkibas den 5. oktober 2015. Der opkræves kun for billeder i skabelonerne enkelte billeder og billedserier. Vedhæftet finder I et komplet udtræk for alle arkiver, så I kan se, hvor mange billeder det drejer sig om, og hvor meget I skal betale.
Vedhæftet er også en artikel om aftalen, som blev bragt i OmSLAget nr. 2 2015.

Fotografer kan melde sig fra aftalen, og det er arkivernes eget ansvar at sikre sig, at der ikke bliver vist billeder af fotografer, som er udtrådt af aftalen. Se en liste over afmeldte fotografer her: www.billedkunst.dk/hnf

Publicerede billeder på arkiv.dk pr. 05.10.2015.pdf

En aftale falder på plads.pdf

   
             
Sammenslutningen af Lokalarkiver | Andkærvej 19, 7100 Vejle | Telefon: 75 84 08 98 | E-mail: sla@lokalarkiver.dk
Powered by Athena CMS