Topbillede SLA
 
Forside > Nyheder > Nyt fra Arkibas 16. januar 2017 
Print siden Print Læs siden op Læs siden op
Nyt fra Arkibas 16. januar 2017
Kære Arkiver

Så har vi her i begyndelsen af januar lavet lidt nyt funktionalitet til jer i Arkibas og på Arkiv.dk, samt rettet nogle småfejl, som er blevet opdaget.

Den nye funktionalitet vil blive lagt i drift i aften, mandag den 16. januar, kl. 21.00, hvor Arkibas og Arkiv.dk vil være ude af drift nogle minutter. Husk at gemme jeres arbejde inden kl.21.00.

Herunder kan I se en liste over den nye funktionalitet, som vil være tilgængeligt efter opdateringen:

- Et Vimeo-felt i lyd-registreringer
- Mulighed for at søge på registreringstype og publiceringsstatus i Arkibas
- Et søgefelt til at søge i journalers indholdsblokke
- En galleriknap når man åbner de enkelte indholdsblokke
- Mulighed for at trække alle felter fra alle registreringer ud i XML-format under Arkivadministration -> XML-eksport
- Mulighed for at får en søgeboks til Arkiv.dk på egen hjemmeside. Kodestumpen kan hentes under Arkivadministration -> Mini Arkiv.dk
- Nye filtreringsmuligheder på Arkiv.dk: vis kun med filmklip og vis kun med lydklip

Fejlrettelser:
- Man kan ikke skrive i søgefeltet under registreringsadministration -> ordningsord, hvis browservinduet er minimeret (Firefox, Internet Explorer og Edge)
- Frafiltrering af relationer i journaler, hvis registreringen kun er i kladdetilstand
-Det er ikke muligt at slette en indholdsblok, hvis der er flere indholdsblokke på samme niveau

Her i løbet af januar vil vi også begynde at udsende kontrakter og databehandleraftaler til alle licensholdere. For arkiver, som kører under en kommunelicens, vil der blive sendt én kontrakt og én databehandleraftale til det arkiv eller det arkivsamvirke, som har tegnet licensen. Alle arkiver, som kører under den samme kommunelicens vil være omfattet af kontrakten. Der kan tegnes individuelle databehandleraftaler for de arkiver, som har behov for det - typisk vil det være §7-arkiverne.

Husk, vi har slået forårets kurser op på www.danskearkiver.dk, og vi har fortsat ledige pladser på kurserne til februar.
   
             
Sammenslutningen af Lokalarkiver | Andkærvej 19, 7100 Vejle | Telefon: 75 84 08 98 | E-mail: sla@lokalarkiver.dk
Powered by Athena CMS